Forfatter: Anne Axell

Hvilke godbidder spiser hesten?
Da jeg var ung, så det lidt anderledes ud med godbidder til hestene.
I dag købes poser med hestegodbidder for dyre penge.
Min mor lagde altid det tørre brød væk, der var tilovers og var for tørt til, at vi kunne spise det. Så jeg fik en pose tørt brød til at tage med hestene, når jeg gik rundt for at besøge dem. Det var både franskbrød og rugbrød og nogle gange kunne det også være noget gammel kage. Hestene spiste det med velbehag og jeg oplevede aldrig at nogen kom til skade af det (men man kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed) Jeg kendte endda flere der havde en aftale med bageren om at hente det gamle brød og fodre deres heste med det.

Det er dog ikke muligt at vide, hvordan hestegodbidder opbevaret i en plasticpose, lavet af en masse affaldstoffer, påvirker hestens tarmsystem.

Da brødet slap op, blev der fyldt sukkerknalder, hvilket var meget værdsat af hestene. Man skulle dog ikke tage for mange, for så blev man skældt ud, af mor, da sukker var dyrt i de dage. Det gav jeg ofte til hestene gennem min ungdom, da hestegodbidder ikke var opfundet på det tidspunkt. Det var nemt at have i lommen, og jeg er en, der går ind for belønninger til hesten.

Der var selvfølgelig også rester af gulerødder og æbler og pærer, når tiden kom, hvor der var meget frugt hen af ​​efteråret.
Senere fik jeg at vide, at man absolut ikke må give hesten sukker, og man skal også være meget forsigtig med frugt til dem. Er det noget der er opfundet eller er der virkelig undersøgelser om dette? Jeg spekulerer faktisk på, om det er dem, der har opfundet hestegodbidder i plastikposer, der har fundet på det her for at sælge mere?

Man skal selvfølgelig ikke give dem mængder, men jeg har lidt tiltro til, at sukker ikke er farligt, hvis man får lidt af og til. Nu må man heller ikke give roefoder og mange af mine heste har spist roefoder gennem tiderne og har haft det helt fint med det.

Samme som os mennesker. Vi spiste sukker som børn, men fordi det var dyrt, fik vi ikke meget. I dag kan man købe slik for ingen penge og guderne ved hvad det indeholder
I dag bor jeg i Ungarn og her er der rigtig mange frugttræer, naturligt ude på græsmarkerne. Mine heste spiser kvæder, æbler, pærer, blommer, ferskner og abrikoser, der falder lidt ned hist og her, og de elsker det! Når de spiser fersknerne, spytter de faktisk kernen ud. Jeg lader dem spise det, jeg skynder mig ikke ind på folden og tager det upassende væk, jeg tror hesten har instinkter, der fortæller den, hvad den må og ikke må spise, så længe den har et valg.
Vi har også en masse valnødder, og de rører dem ikke.
Hvad giver du din hest i godbidder?

Hvad lærer du ikke på rideskolen?
Det er mange år siden, jeg startede min karriere som hestepige på en lille rideskole i Danmark. Det er faktisk 55 år siden. Mange af minderne er stadig stærke, og nogle gange føles det ikke, som om det var så længe siden.
Det var selvfølgelig helt anderledes dengang, men mange ting er stadig det samme. Hestene har det meget bedre i dag, da de normalt kommer ud dagligt. Hestene plejede at være i spiltov, og de skulle adlyde, ellers ville de få smæk.
En ting, vi ikke lærte, var, hvordan man skulle passe hesten. Da vi skulle have ridetime, var hesten sadlet og klar og det var en alt for stor risiko at lade os små gå ind i spiltovet til hesten. Ikke alle heste var venlige, ikke så mærkelige, så vi fik aldrig läre os noget med hestepleje. Når man blev lidt ældre, kunne man være så heldig at blive passer på en hest, men man vidste næsten ikke, hvordan man skulle gøre det.
Jeg fik min viden om heste andre steder. Mine forældre købte et sommerhus i Blekinge og med en hel lang sommer hvert år, uden noget at lave, strejfede jeg rundt og fandt alle hestene i området og fodrede dem med sukker og brød. De gamle mænd, der ejede hestene og havde dem på gården, syntes, det var sjovt med min interesse for heste, og jeg lærte meget. Der fik jeg indsigt i hvordan de skulle passes, hvad de spiste og hvordan man pljer deres hove og lignende.
Jeg ved ikke, hvordan det er på rideskoler i dag, men jeg har hørt flere, der har ment, at der er alt for lidt information om hestene ud over ridningen. Jeg har naturligvis bemærket, at der er stor forskel på, hvordan man påtager sig ansvaret for at lære børnene alt omkring dem.
Jeg havde engang en praktikant, som kom fra Kiruna, som var fantastisk dygtig og hårdtarbejdende. Hun fortalte, at der var lang kø til rideskolen og hvis man skulle have rideundervisning, skulle man arbejde i stalden, ellers måtte man simpelthen ikke ride der. Meget klogt! Så fandt man ud af om interessen var stor nok, for hestene, samtidig fik man lært alle de vigtige ting.
Hvad er dine erfaringer? Lærer du det du vil om ridning på rideskolen, eller kan de blive bedre til sådan noget?

Hvorfor kan jeg ikke bare ride en tur i skoven?
Et meget almindeligt spørgsmål, som jeg ofte får, og jeg kan godt forstå, at det føles mærkeligt, hvis vi tænker menneske-tænk!

Vi kan godt lide at slappe af, se på fuglene og bladene i skoven og det virker beroligende på os. Hesten tænker det modsatte: Hjælp, skal jeg være her alene, hvor er mine venner, her er løver og sabeltandede tigre!!!
Så længe du er i gården, og der er andre heste omkring, og du er på det sted, som hesten er vant til, er det ikke så svært for ham at slappe af og koncentrere sig om at ride. Hesten er et fluktdyr, og disse instinkter er mere eller mindre til stede hos alle heste.
Temperament spiller også en rolle, ligesom hos os. Nogle er rolige og andre mere nervøse. Så har det også at gøre med status i flokken. Rider man på en “spejder”, der normalt har til opgave at informere flokken om, at der er noget farligt derude, kan det være en “spændende” oplevelse at ride alene med en sådan.
Hvordan kan jeg klare at komme ud på tur i skoven uden at være bange for at hesten kommer hjem alene?
Man kan aldrig være helt sikker. Ridning er sjovt, men også forbundet med risici. Man kan dog arbejde hen imod et godt samarbejde med hesten, så risikoen mindskes og I kan hygge jer sammen. Det kræver meget arbejde, især hvis du har en hest med mange nerver, og som ikke har gennemgået den rigtige træning sammen med rytteren. Det kræver fællesskab, træning fra jorden, ledelse mv
Har du en hest, der ikke synes, det er sjovt at blive redet alene i skoven, er det bedste at have en anden hest med, som er rolig og vant til det, men hvis du er en rytter, der kun vil ride i skoven kan jeg anbefale at købe en hest der er lavet til dette. Den rigtige race, temperament osv.
Har du en hest, du har haft længe og ikke vil af med, men som er lidt “svær” at ride ud, kan du forvente, at der skal meget arbejde til, før alting falder på plads og i kan få en rolig tur .
Står du i en situation som denne og gerne vil have hjælp, tilbyder jeg et gratis opkald, hvor vi kan finde ud af, hvad du skal gøre for at kunne nyde din hest bedst muligt.
Bestil samtale på annexell.com/appointment

Kør en “Sikkerhedsbriefing” på hesten, inden du begynder at ride!
Inden du starter et fly, gennemgår du alle sikkerhedstestene, for at gøre det så godt og behageligt som muligt. Det er naturligvis for, at du ikke forulykker, eller at der opstår mekaniske fejl under flyvningen.
Det er ikke anderledes når man rider, således bør man altid tjekke hesten og udstyret inden man stiger op på hesten. Nogle gør det pr automatisk, mens andre “glemmer” det.
Det er selvfølgelig vigtigt at gøre det og endnu vigtigere, hvis du er lidt bange for at komme op på hesten.
At tjekke udstyret betyder at tjekke om tøjlen sidder rigtigt, om biddet sidder rigtigt i munden, om hesten opfører sig på nogen måde anderledes end normalt. Måske er den mere tilbageholdende med at tage biddet end normalt, løfter hovedet eller gaber flere gange, når du har trenset den. Undgår den sadlen, rykker huden, når du sadler, synker den i ryggen eller pisker med halen?
Måske plejer den at gøre sådan noget, men så skal man som rytter også vide, hvad der er normalt for hesten, og hvad der ikke er normalt. Man skal mærke efter om hesten virker irriteret eller usædvanlig sløv. Hvis du er opmærksom og tjekker alle disse ting, hvis du strigler i længere tid og bruger lidt mere tid med din hest inden ridning, kan du undgå mange misforståelser. Hvis du har travlt og bare smider sadlen og hopper op, kan hesten reagere med det samme, hvis der er noget galt, og det kan ende i en katastrofe.
Som ryttere skal vi være opmærksomme på hesten 100% da det er den vi skal samarbejde med og alt efter status får du bedre forudsætninger for en god tur. Forestil dig at gå flere kilometer med en sten i skoen. Ikke specielt behageligt, og hesten skal have lov til at protestere, hvis der er noget galt.

Prøv dig frem, hvis du er usikker på, hvor det er bedst for hesten at have biddet osv. og tjek og mærk hvordan den reagerer. Den kan ikke tale, men den kan vise, om den er glad eller ej.
Når vi er stressede og ikke har tid til at lære hesten at kende, er det ofte der der bliver misforståelser.

Fokus på hesten er nødvendigt, og bliv ikke overrasket, hvis du glemmer disse ting, at hesten måske fortæller dig det på en måde, der måske ikke er så populær!

Hvorfor kan det være svært at løfte hestens ben?
Inden man tænker på at ride på en hest, kan det være godt at lære den at kende og opbygge tillid.
Os, der har haft heste i mange år, ved godt, at det er vigtigt, at hesten har lært at løfte fødderne, men hvor mange ved egentlig hvorfor?
Det er ikke kun for at gøre det nemmere for beslagsmeden at arbejde på hovene, men det er faktisk også en tillidssag.
Hesten er som bekendt et fluktdyr, og at tage og løfte en fod afskærer hesten fra at løbe væk, hvis tingene bliver for farlige. At hesten er i spændt når man skal løfte fødderne er ikke noget godt koncept, da man kan regne med at foden bliver sat ned igen, om vi vil det eller ej. Som mennesker kan vi glemme at måle kræfter med hesten. Selv en lille shetlandsponny har vi ikke noget at sige til om, hvis den ikke er villig til at samarbejde. Derfor skal vi lære hesten, at vi ikke er farlige, og at vi ikke vil spise den.
Det kan i nogle tilfælde være lettere sagt end gjort, men det betaler sig i længden at gøre det med samarbejde og tryghed, og bruge tid sammen med vores dyr. Som så mange andre ting skal du tage det skridt for skridt og ikke forhaste dig.
Start med, at hesten vænner sig til, at du rører ved dens ben, og du er omkring den. Riv ikke hovene op i hovskægget eller bank på benet. Det nemmeste er at trykke lidt på kastanjen eller lige over koden og rose hesten meget, hvis bare den kun gør en antydning til at løfte benet.
Vi vil også, at hesten fremover løfter selvstændigt og vi ønsker også, at den kan holde sine hove af sig selv, så du ikke skal stå med en hest på 600 kg i hånden, når du skal rense hovene. Nogle heste er følsomme på benene og det er ikke så mærkeligt, for ofte kan hestene bide hinanden i benene i leg eller når der skal kæmpes om pladsen i flokken. Du har sikkert set hingsteplagene bide hinandens forben for at bringe rivalen ned på knæ.
Det er altså ikke helt naturligt for hesten at løfte benene, når man beder den om det. Det kræver lang og tålmodig træning og masser af ros. Begynd altid at stryge med hånden højt oppe på benene, også på en rutineret hest. Hestene bruger også benene, når de vifter fluer væk, så hvis man kilder hestens ben, uden at den er opmærksom på, hvad det er, kan den nemt komme til at sparke dig.
Træn din hest i lang tid, før beslagsmeden kommer. Det er ikke hans pligt at undervise hesten, og vi skal passe på vores beslagsmede, der gør et hårdt stykke arbejde for os, så vi kan ride på vores heste!

Vil du ændre dit liv?
Vi har rigtig mange drømme i vores liv!
Måske vil du ride bedre på hesten, måske vil du ud og konkurrere! Måske drømmer du om en gård til dine heste eller bliver rig, så du ikke skal bekymre dig om, at alt bliver dyrere.
Det er godt at drømme! Det kan gøre os i godt humør og give os nye ideer til at gøre det, vi gerne vil.

Hvis du har en drøm, som du virkelig gerne vil gå i opfyldelse, skal du komme med en plan, så den bliver til virkelighed. Det er sådan, at hvis du gør, hvad du altid har gjort, så vil livet ikke ændre sig for dig.

Hvorfor er det så svært at tage initiativ og komme videre?

Alle mennesker drømmer om noget, men meget få forsøger at opnå det. Det er nemmere at finde på undskyldninger for, hvorfor man ikke har gjort noget ved det. Desværre er meget få undskyldninger acceptable. Hvis du vil noget hårdt nok, er der veje at gå.
Jeg har set ordblinde skrive bøger, jeg har set folk uden arme male billeder med deres mund, alt går.

Vi har meget svært ved at komme ud af vores “komfortzone” og ændre vores daglige vaner. Brug lidt tid på at skrive dine drømme ned og finde ud af, hvordan du når dertil. Nogle gange skal der ikke meget til for at vende tingene til det bedre. Nogle gange har vi drømme hele livet, som vi ikke gør noget ved. Hvor vidunderligt ville det være at opnå noget, som du har ønsket dig i meget lang tid?
Hvis det er en drøm du har med hesten, så kan jeg måske hjælpe dig med at gentænke og strukturere, så du kommer på rette vej.

Har du f.eks. længe drømt om at kunne læsse din hest og bare køre en tur, eller er du lidt bange for at springe de der forhindringer, som ellers var så sjove at springe før i tiden, så kan jeg helt sikkert give dig støtte og råd i den rigtige retning.
Lad ikke en masse år gå før du gør noget ved det, du ved aldrig hvor længe du har muligheden:)

Bestil en gratis samtale på anneaxell.com/appointment

Hvad vil dine staldkammerater sige, hvis du undviger at ride på din hest?
At være bange for sin hest er ikke noget, man viser frem i en stald!

Hvis du er bange for din hest, hvorfor har du så hest, er spørgsmålet. Jeg behøver ikke ride siger du, jeg kan godt lide at arbejde min hest fra marken, men inderst inde sidder en lille skikkelse og fortæller dig, at det ikke er helt sandt.

Jeg har ikke tænkt mig at drage alle over en kam, men dem, jeg har hjulpet med deres selvtillid, har bagefter sagt, at de har savnet meget at ride.

Jeg har bemærket det på mange mennesker, at det ikke er lovligt at være bange, når det kommer til ridning. Jeg havde en annonce ude i en engelsk gruppe, og en mand kom med meget nedsættende kommentarer om, at man også kunne få hjælp til det hele i dag, og man skal ikke beskæftige sig med heste, hvis man er bange.

For det meste svarer jeg ikke på sådanne ting, for det er umuligt at forklare. Jeg kan kun tage mig selv som eksempel!

Hele mit liv har handlet om heste. Jeg har været sadelmager, opdrætter, hingsteholder og hestehandler. Hvordan kan det være, at jeg lige pludselig midt i det hele mærkede en klump i maven samtidig med, at jeg mest af alt ville ønske, at det ikke var sådan. Heste var hele min identitet. Hvem var jeg uden heste? Jeg kunne ikke komme over at være bange for at sidde op, og det tog mig år at komme tilbage til virkelig at nyde at ride igen.

For dem, der ikke har prøvet det, ved ikke, hvad de taler om.

Min mission er at hjælpe så mange som muligt tilbage på hesten og også hvis man er blevet skræmt af sin hest, på en eller anden måde, for det sker også.

Så spred gerne denne tekst, så dem, der har brug for hjælp, kan få den og være med i vores gruppe, hvor vi hjælper og støtter hinanden:

https://www.facebook.com/groups/2518323518497766

Jeg hører ofte, at folk tror, ​​at hestene i dag er nervøse, utrænede, forkert redet osv. Det var bedre før, synes de. Dengang kunne man finde en hest, der var venlig og velredet, vant til at ride alene ud, uden en masse fejl og sygdomme.
Er det sandt?
Jeg har selv været med i over 50 år og har haft stor indsigt i, hvilke slags heste der har været på markedet. Jeg har nogle tanker om dette, men husk at det er mine tanker, ingen fakta.
Jeg kan huske, da jeg kom ind i halvblodsverdenen i Sverige… Jeg er oprindeligt fra Danmark, og når man talte om det svenske halvblod, fik de altid at vide, at de var skarpe og svære at håndtere. Jeg indrømmer, at jeg faktisk nåede at opleve dette mere end én gang, og man frygtede specielle hingste som Drabant, Juan og Jovial for blot at nævne nogle få.

Jeg ved også, at flere af hingstene på Flyinge kunne man ikke komme tæt på. Nu havde de heste det på en anden måde før i tiden og var ikke så meget på fold og så videre. Derfor er det svært at sammenligne.

De avler stadig på præstationer og hensigten er, at dem, der skal blive de bedste, ikke er tænkt som hobbyheste. Jeg synes ikke det er sværere at finde en god hest i dag, problemet er bare at kravet er blevet større.
I dag skal hesten igennem diverse bøjningstests og røntgenbilleder, før man mener, at den er god nok til at blive købt. Det er også dyrere at holde en hest, så en, der er velredet og velavlet, har været det samme sted i lang tid for at kunne vise sådanne værdier, og derfor bliver det dyrere at finde en god hest.
Dem, der er venlige, rare og opdragne, er sjældent til salg, for ejerne vil gerne beholde den, de har brugt meget tid på.

Desværre kommer der ikke noget ekstra på prisen, fordi hesten har et godt temperament, men der er andre værdier, der øger prisen. God stamtavle og flot fremtoning og god gangart, er godt betalt. Selvom de kræver deres rytter, er det åbenlyst, at opdrætterne gerne vil have betalt for deres heste. Det kan ikke betale sig at avle “gennemsnitlig” og jeg har selv oplevet at dejlige rolige hobbyheste ikke er så højt i pris.
Jeg har importeret masser af fine venligt opdragede heste fra Ungarn til Sverige, men prisen man fik fra rideskoler og hobbyryttere var faktisk mindre end disse heste var værd.
Jeg tror, ​​at grunden simpelthen er, at man ikke vil betale den rigtige pris for en hobbyhest. Man skal hente dem i udlandet og risikoen for at blive “snydt” er stor, når man ikke kan se og prøve hesten på forhånd.

Jeg tror også, at folk har mindre tid i dag, og simpelthen ikke har tålmodighed til selv at beskæftige sig med at opdrage hesten og lære den ordentligt at kende, inden man begynder at ride.
Hvis du synes SWB er for nervøs eller skarp i dag, så er der en masse andre racer at vælge imellem. Hav god tid, når du skal vælge hest, og tænk dig godt om.

Menneskeliggør vi vores dyr?
Jeg vil være den første til at indrømme, at jeg nogle gange taler på mine dyrs vegne og tilføjer nogle ord, som dyrene absolut ikke tænker eller mener, men nogle gange kan man undre sig over, om de i hvert fald ikke er lidt kloge.

Jeg har kun 3 heste tilbage og hvis man som jeg har været vant til at have 20-30 heste ad gangen, er 3 stykker ikke så meget. Nu har jeg dog mere tid og overskud til dem og samtidig har jeg gjort det nemt for mig, da de går i løsdrift, så jeg ikke skal muge ud, det klares med maskine.

Lige nu er de på græs og jeg har gjort så løsdriften er forbundet med hver fold (der er 3) så jeg åbner og lukker kun lidt hist og her når jeg skifter fold. Jeg har ingen ungheste mere så risikoen er ikke så stor at de går ud, men i ny og næ går det galt,det er hvad der sker, og jeg må også indrømme at jeg ikke er striks med at tænde for strømmen.

Det sjove er, at de selv føler sig forladt, hvis de ender på den forkerte side og plejer at sladre, når de kommer fra flokken. Nogle steder har jeg kun en snor uden strøm, for hvis de går igennem der, kommer de bare ind i en ny fold, så risikoen er ikke så stor, at de farer vild.

Forleden havde jeg dem i “yderfolden” som ligger et stykke væk fra huset, så jeg hører deres skridt når de “banker” fluerne af men ikke så højt.

Jeg vågnede tidligt om morgenen (altid når hestene er mest aktive), fordi jeg syntes, at deres trampen var ret tæt på huset, men var en smule ligeglad, da de jo kun kunne komme ind i den anden fold. Så hørte jeg en vrinsken men syntes stadig jeg var for søvnig til at gå ud, da de alligevel var i nærheden. Jeg kunne jo høre, at de var lige ved siden af. Et par minutter senere lød der dog endnu et vrinsk.

Ja, tænkte jeg, jeg må ud at se, hvad der sker, og gik ud i nattøjet. Der var 2 af dem på den forkerte side af hegnet fra den föld de blev sluppet ud i, men var lige ved siden af i den anden fold, men Mærsk som ikke går over en kridtstreg stod i den “rigtige” fold og sladrede om de andre.

De var ikke 3 meter fra hinanden, så det var ikke fordi han var blevet alene, nej, han ville bare kalde på mig og sige , at der var noget galt, så jeg skulle simpelthen komme ud og sørge for, at der kommer orden på sagerne.

Da jeg kom, stod han og kiggede på mig, ligesom, hvorfor tog det så lang tid ? Jeg måtte skubbe de to andre på plads igen og stille en trillebør op, så jeg kunne få lov til at sove et par timer mere.

Sommeren er vidunderlig, men…..
Når det er koldt, blæsende, sne og regn, længes vi efter sommer! Desværre er der også andre der længes efter sommer så de kan trives, leve og formere sig og det er insekterne!

De er der for at holde balancen, så sommeren ikke bliver for behagelig, der skal være noget ubehageligt, man bliver irriteret på alle stikkene. Fluerne er mest irriterende, men så kommer det værste, heste bremser.

Den fås i forskellige størrelser men de helt store er meget slemme og man forstår at hesten bliver hysterisk når man kommer summende gennem luften. Det lagde jeg mærke forleden, da jeg red på min hest, og han pludselig begyndte at bukke sig.Jeg så at der var en bremse på størrelse med min tommelfinger og gnavede i hans runde rumpe. Ikke let at blive siddende i sadlen og samtidig læne sig tilbage for at skubbe den usympatiske varelsen væk.

Jeg har også svært ved at slå dem ihjel. Man kan slå dem ned i jorden og træde på dem, det er fint, men at mose dem med de bare hænder, synes jeg er lidt for ulækkert, når de er så store. Det er heller ikke nemt at finde spray eller andet at bade hesten med så de holder sig væk, de er ret ufølsomme.

Vi må simpelthen leve med de uønskede kreaturer og forsøge at ride tidligt om morgenen eller sent om aftenen og i stedet slås med knottene og myggene. I minus 10 grader undgår du sådanne bekymringer😁