Der er ingen tid til refleksion
For noget tid siden offentliggjorde jeg et resumé af en podcast, hvor vi talte om spørgsmål omkring influenzavaccination af heste. Det skabte et enormt engagement – så meget at jeg til sidst måtte lukke kommentarfeltet. Jeg blev endda anmeldt og endte i “Facebook-fængsel”.
Det vakte stærke følelser. Diskussionen blev hurtigt polariseret – for og imod – og bevægede sig også over på andre vacciner. På trods af konsekvenserne fortryder jeg ikke, at jeg tog emnet op. Tværtimod. Når reaktionerne bliver så kraftige, viser det, hvor vigtigt det er at tale om svære emner. Interessen var tydeligvis meget stor.
Inden hver podcast laver jeg nogle korte reels som en forsmag og lægger én ud hver dag. Også dér var der stort engagement – mange kommentarer og stærke holdninger. Derfor blev jeg overrasket over, hvor få der faktisk lyttede, da hele podcastafsnittet udkom, selvom jeg delte tydelige links, så ingen skulle gå glip af det.
Jeg havde forventet, at de, som engagerede sig så meget i opslagene og reelserne, også ville høre hele samtalen. Det fik mig til at tænke. Hvor mange tager stilling på baggrund af et kort opslag eller en video på ét minut, hvor man kun ser og hører en brøkdel af diskussionen? Har man virkelig sat sig ind i, hvad det indebærer – uanset om man er for eller imod – eller bygger holdningen på noget, man har hørt fra andre? Er der egen erfaring bag, eller er det blot en spontan reaktion?
Det kan nogle gange føles, som om vi er hurtige til at dømme uden at kende hele baggrunden. Vi lever i en travl og stresset tid, hvor vi forventes at tage stilling til det meste. Alligevel er der tid til at kommentere – men ikke altid til at lytte til hele samtalen.
Mange vælger også at skrive anonymt. Man vil gerne deltage i debatten, men ikke nødvendigvis stå fuldt ud ved sine ord. Vi vil ses og høres – men ofte kun den ene vej. Når nogen har en anden mening, kan det føles truende, og så er det lettere at anmelde end at gå i dialog.
Jeg bryder mig ikke om, når muligheden for at udtrykke sig – enten i et opslag eller i en kommentar – begrænses, blot fordi holdningerne er forskellige. Hvis man er helt sikker på, at man har ret, og ikke ønsker at møde andre perspektiver, hvorfor så ikke bare scrolle videre?
Jeg vil fortsætte med at skrive blog, lave podcast og tage nye emner op. Jeg håber, at også du, som ikke altid er enig med mig, kan se det i en større sammenhæng – og måske også lytte til de mange andre samtaler og interviews, jeg har delt gennem årene.
Vi kan aldrig være enige om alting. Og som jeg plejer at sige: holder du op med at se TV, bare fordi der er ét program, du ikke bryder dig om?
Tak til jer, der fortsat følger, lytter og engagerer jer.
Min podcast hedder Horse and Health og kan findes på de fleste platforme.
