Min deprimerende måned
Vinteren er for mig én lang ventetid. Og i Sverige føles den ekstra lang. Man vænner sig selvfølgelig til det, når man bor der, og man gør sit bedste for at holde humøret oppe.
December er okay – der er jul og nytår at se frem til. Januar byder som regel på lidt sne, som lyser det hele op, og man holder sig i gang. Men så kommer marts…
Lige når alle andre begynder at mærke håbet om forår, er det dér min “down-periode” starter.
De år jeg har boet i Ungarn, har jeg faktisk sprunget den periode over. Foråret kommer meget tidligere der, og det gør en stor forskel. Men i år har vinteren været usædvanlig lang og kold, og forleden tog jeg mig selv i at falde tilbage i de mørke tanker. Træthed, manglende energi… følelsen af, at det hele er lidt for meget.
Og som så ofte før bliver mad min trøst – hvilket min krop ikke ligefrem takker mig for. Den er meget “økonomisk” og gemmer på alt, den kan… til dårligere tider 😉
Kan du genkende det?
Man beslutter sig: I dag tager jeg i stalden. Nu skal der ske noget!
Hesten har ikke været i gang længe på grund af vejret, men nu er gårdspladsen i det mindste ikke en skøjtebane længere.
Men lige som du kommer derud… begynder det at regne.
Og hesten? Ja, den har selvfølgelig lige taget et dejligt mudderbad.
Noget af entusiasmen forsvinder allerede dér.
Og når du så løfter en hov – har hesten tabt en sko.
Der ryger motivationen helt ned på nul.
I stedet muger du ud, ordner foderet og går ind igen til det varme køkken.
Om aftenen ligger du og tænker på alt det, du havde planlagt… som ikke blev gjort.
Igen.
“Det er jo alligevel ikke forår foreløbig,” tænker du.
Men pludselig – en dag – er det der.
Og du føler dig ikke helt klar.
Tænk hvis du i stedet havde gjort lidt ad gangen.
Små skridt, her og der.
Så både du og din hest var klar til den første, skønne tur i skoven… når fuglene begynder at synge igen.
Tænk hvis nogen kunne give dig dit gode humør og din energi tilbage, så du kunne få det gjort?
Jeg ved jo alt det her.
Så det er nok tid til, at jeg tager en session med mig selv igen.
Og hvis du kan genkende dig selv i det her – så ræk ud.
Jeg har værktøjerne 💛
