Bange for at ride?

Er frygt forbudt?
Forleden dag postede jeg en annonce om, at jeg starter en gruppe for dem, der er bange for at ride eller har problemer med deres hest.

På siden er der medlemmer fra hele verden og fra lande, hvor ridningen stadig er domineret af mænd. Her fik jeg et eksempel på, hvorfor mange ikke vil indrømme, at de er bange.

En mand var oprigtigt overrasket over, at der nu til dags var kurser til alt med heste! Han mente, at hvis man skulle ride og hygge sig med heste, kunne man forvente at falde af og/eller havne under hesten og så var det bare med at rejse sig op igen og hvis ikke man kunne tage det, kunne man lige så godt holde op med at ride.

Det er en tankegang der har bidt sig fast i ridesporten og derfor er der ikke mange der indrømmer at de er bange, de vil hellere holde op. Man skal ikke være bange for sin hest, man må ikke vise følelser og man kan lige så godt give op, for når man er bange, så er løbet kørt og hesten kan mærke det på lang afstand.

Det er også den opfattelse, jeg har vokset op med, og den havde jeg stadig, indtil skæbnen ramte mig selv.

Hestene var hele mit liv, min hobby, mit arbejde, min hverdag mv. Jeg indrømmede ikke over for mig selv og slet ikke over for andre, at jeg var bange. Jeg havde simpelthen ikke “tid” til at ride. Staldene skulle fejes, familien skulle have mad osv.

Den måde denne mand tænker på er som sagt ikke usædvanlig og meget typisk mandlig. Du skal være hård og ikke vise følelser. For kvinder er det anderledes. Vi har mange følelser, der kommer på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, blandt andet at vi elsker hesten, og selvom vi ikke komer helt overens med den, vil vi stadig gerne kæmpe.

I min verden er det bedre at være svag. At hesten kaster dig af, bider eller sparker, er en måde for hesten at udtrykke sig på og er du ikke opmærksom på dette , kan livet blive meget svært for hesten.

Desværre har jeg set for mange seje ryttere, der ville vise, hvem der bestemte (mig selv inklusiv som yngre), hvor hesten ikke fik en chance.

Dermed ikke sagt, at det er godt at være bange, men at det kan ske for enhver, og det er ikke ens betydende at man skal holde op, bare fordi man ikke kaster sig op på hesten igen.
Er du blevet bange eller har et problem med din hest, er du velkommen til at bestille en gratis samtale med mig her: anneaxell.com/appointment Så må vi se om jeg kan hjælpe dig:)